Jagtberetninger

Jagtoplevelser i film og billeder

Jagtberetninger


Min første buk

16 maj 2004 kl. 20.52


Jeg havde lige bestået jagtprøven i april og bestod derefter riffelprøven den første weekend i maj.

Det blev den 16. maj og bukkejagten gik ind. Jeg stod op kl. 4 den morgen og trak i jagttøjet. Nu skulle jeg på jagt første gang.

Det var en smule diset den morgen og da jeg går op langs læhegnet ser jeg pludselig noget i disen. Jeg tager min kikkert op og kigger ind i disen, hvorefter der kommer en buk løbene direkte imod mig. Der er der jeg får bukkefeber for første gang i mit liv. Uha en oplevelse at få det.

Bukken drejer ind gennem læhegnet og forsvinder ind på en mark, hvor jeg ikke havde jagten.

Resten af morgenen ser jeg et på hare og en flok gravænder. Jeg tager riflen på nakken og tager hjem og får morgenmad sammen med nogle af mine jagtkammerater, hvor vi hver især fortæller, hvad vi havde oplevet den morgen.

Om aftenen klokken 19.10 går jeg ned og sætter mig igen.

Jeg sidder i en lille åbning i læhegnet, og kigger hen langs læhegnet ned mod Peters’ gård, hvor jeg havde set en buk om morgenen.

Da klokken bliver ca. 20.30 vender jeg mig lige for at se bagud, og der står den ca. 200 meter bag mig.

Jeg vender mig forsigtigt rundt og lægger riflen op på en hegnspæl, som stod bag mig, den går og græsser, så jeg kan ikke se om det er en rå eller en buk.

Da den løfter hovedet kan jeg se at det er buk, men ikke om det var en spidsbuk eller en gaffelbuk.

Der hvor jeg jagede måtte jeg kun skyde gaffel eller seksender.

Jeg beslutter at jeg vil forsøge at kommer tættere på for at kunne se opsatsen bedre.

Langsomt og forsigtigt går jeg i nedbøjet frem, hver gang den græsser eller kigger den anden vej. Efter jeg er noget ca. 40 meter lægger råbukken sig ned og samtidig bliver græsset som jeg går i lidt lavere, så jeg beslutter at kravle på maven resten af vejen hen til, hvor jeg mener at afstanden er forsvarlig til at jeg kan afgive skud.

Jeg kravler ca. 50 meter på maven, hvor jeg da ser en hegnspæl i kanten af læhegnet.

Jeg beslutter at jeg vil kravle op til hegnspælen.

Efter at være kommet op bag hegnspælen og skal til at løfte riflen op fra græsset, knækker der en pind som jeg var kommet til at sidde på. Bukken rejser sig og kigger hen mod mig. Mit hjerte banker helt vildt, og det føles som om det sidder helt oppe i halsen. Jeg forholder mig helt i ro og efter et minut eller to, kigger bukken den anden vej og jeg løfter riflen op til mig. Hegnspælen er for høj til at jeg kan lægge riflen op på den, så jeg holder fast omkring den med min venstre hånd, for så at kunne lægge riflen op på underarmen.

Gennem sigtekikkerten forsøger jeg at se opsatsen på bukken, men har svært ved at se hvad det var. Der er det jeg opdager at bukkefeberen ikke er til fordel for jægeren, jeg ryster helt vildt. Jeg kunne se at opsatsen gik et stykke op over ørerne.

Efter nogle minutter ser jeg et par ekstra sprosser på opsatsen og beslutter at jeg vil skyde. Jeg skubber sikringen frem, puster ud et par gange og afgiver et skud.

Bukken stejler og vælter bagover, den giver et spjæt med benende og ligger derefter helt stille. Jeg repetére det afskudte hylster ud og får en ny patron op i kammeret, skulle bukken nu rejse sig igen.

Igen begynder jeg at ryste og mit hjerte banker på fuld drøn.

Jeg tager mobiltelefonen og skriver til min kammerat Hans, hvis far der ejer jorden, at jeg har skudt en buk.

Men nej, efter ca. 5 minutter er der stadig helt stille og jeg rejser mig for at gå hen til min første råbuk.

Da jeg kommer der hen kan jeg se det er en gaffelbuk, den er ikke så stor, men med en flot opsats. Jeg kunne se at jeg havde ramt den med en perfekt kugle.

Efter nogle minutter, hvor jeg bare står og beundrer bukken, kommer Hans.

Han ønsker mig tillykke og vi står lige og beundrer bukken et par minutter.

Derefter skulle jeg brække dyret, så Hans fortalte mig hvad jeg skal gøre, for det havde jeg jo aldrig prøvet før.

Vi tog hjem og drak en øl, som afslutningen på min første jagt.


Tjurkok

25/8-2004  kl. 14.00


Første jagtdag i Boda, Sverige, 250 km. nord for Stockholm.

Vi tog på Urfugle jagt om morgenen, hvor Hans og Brian skød 2 duer og urfugl.

Vi tog hjem og fik morgenmad, hvorefter vi tog et par klap i nogle skovarealer.

Ved middagstid tog vi op på storeåsen, hvor vi havde lavet et bål og grilllet pølser, mens vi så ud over den botniske bugt. Vi fik også lige en enkelt øl.

Efter at have været oppe storeåsen, kørte Hans og mig ned til kraftledningerne, hvor vi skulle stå for, da Ib, Flemming og Brian tog et klap fra vendepladsen og ned mod kraftledningen.

Klappet var ca. en km. langt og Hans og jeg besluttede at vi ville bruge lidt af ventetiden til at jage lidt selv.

Vi gik et lille stykke inde i skoven langs kraftledningen, efter ca. 10 min. sætter vi os ned og tager en lille slapper. Derefter går vi videre og pludselig ser jeg en stor fugl lette fra et 15 meter højt træ og flyve bag om mig, jeg vender hurtigt rundt og afgiver et skud. BANG og jeg råber højt til Hans

” Jeg har lige skudt min første Tjur”, Hans kommer med det samme og vi ser så at tjurkokken ikke er død.

Jeg tager en stor gren og giver tjurkokken en på hovedet, men jeg slår ikke hårdt nok og det resultere i at tjuren basker 10 meter hen ad skovbunden.

Jeg afgiver et fangstskud på ca. 10 m. afstand, lidt for dumt for jeg rammer tjuren lige i røven og det resultere i at den får et stort hul i røven.

Vi kalder til de andre over walkie-talkien at jeg har skudt en tjur, de tror ikke rigtigt på det ,men det kom de jo til.